Havørredprojekt

Halsnæs Kommune er i 2017 til 2019 med i en undersøgelse af havørreders vandring i Roskilde Fjord ved hjælp af fisk udstyret med akustiske sendere. Kortlægningen er del af forskningen ved DTU Aqua - Danmarks Tekniske Universitet.

I Halsnæs Kommune bidrager sammen med kommunerne Roskilde, Lejre, Hillerød og Frederikssund, i samarbejdsprojektet Fishing Zealand og fisketegnsmidlerne til undersøgelsen, der skal afdække, hvor havørrederne i Roskilde Fjord bevæger sig hen på de forskellige tidspunkter af året.

Fiskene får indopereret en lille akustisk transmitter, der skal sende til lytteposter placeret forskellige steder rundt om i fjorden. Selve operationen foregår under bedøvelse og tager ca. 5-7 minutter. Fisken bliver undervejs overskyllet med vand, og når fisken vågner op efter operationen, bliver den straks genudsat i fjorden. 

50 fisk med i undersøgelsen

De første af i alt 50 fisk sættes ud i slutningen af 2017. Undersøgelsen anvender lokale fisk fra Langvad Å i bunden af Roskilde Fjord. I løbet af de næste år fra 2017-2019 kortlægges havørredernes vandring ved hjælp af lytteposterne, der registrerer fiskene, når de svømmer i nærheden, og vandtemperaturen det pågældende sted. Til sommer forventes de første foreløbige resultater af målingerne. 

Fiskeundersøgelsen i Roskilde Fjord foregår i et samarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet (DTU Aqua), Roskilde og Omegns Lystfiskerklub (ROLK), Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord samt Fishing Zealand, der står for den praktiske del af undersøgelsen.

Hvis du fanger en fisk fra projektet

Hvis du som lystfisker kommer til at fange en af de havørreder, som er med i undersøgelsen, er de lette at genkende, idet den mangler den bageste rygfinne før halen, den såkaldte fedtfinne (se foto), som er klippet af i forbindelse med operationen. 

Sådan skal du gøre, hvis du fanger en fisk uden fedtfinne:

• Sæt fisken ud igen, hvis den stadig er i live
• Hvis fisken ikke er egnet til genudsætning, vil DTU Aqua gerne have besked. På hjemmesiden www.fiskepleje.dk kan du læse mere om, hvordan du indrapporterer fundet og kan få en lille dusør (søg på ”fedtfinne”). 

Læs mere om havørredprojektet på Fishing Zealands hjemmeside

Hvilke resultater har undersøgelsen givet indtil nu?

Uddrag af nyhedsbrev 14. november 2018:
Vi kan allerede nu sige, at teoribogen for havørreder skal skrives om på flere punkter. For det første var der fisk, som havde en helt ekstrem aktiv vandreadfærd, mens andre overhovedet ikke vandrede ud igennem fjorden. I løbet af foråret vandrede omkring en tredjedel ud af Kattinge Vig, mens en tredjedel blev der i hele den varme sommer. Den sidste tredjedel er måske døde. Varmen så ikke ud til at bekymre fiskene meget, idet en fisk blev målt til næsten 26 grader. Den svømmede livligt rundt og er dermed antageligt verdensrekord for varme (og levende) havørreder. 

Nyhedsbrev 14. november 2018  

Se nyhedsbrev oktober 2018 for en detaljeret beskrivelse af de 2 ørreders vandringer :  

Jyske ørreder på besøg i Roskilde Fjord

Uddrag fra nyhedsbrevet 30. januar 2019:
Til stor overraskelse blev der i maj registreret to havørreder med ukendte numre. Den ene ved Frederikssund og den anden helt nede i mundingen af Kattinge Vig.
Det viste sig, at de to havørreder indgår i et lignede forsøg i Karup Å i Limfjorden, hvor de har fået indopereret samme slags sendere, som vi anvender i Roskilde Fjord. I Limfjorden svømmede samtlige mærkede havørreder hurtigt og målrettet mod øst og ud i Kattegat. Herefter gik turen sydover og den ene var blot 6 døgn om turen fra Limfjorden tværs over Kattegat og ind i Roskilde Fjord, hvilket svarer til en vandrehastighed på 27 km pr. dag, hvis den vel at mærke har svømmet i lige linje – hvilket næppe er tilfældet.
Andre havørreder i undersøgelsen, som også omfatter havørreder fra Simested Å, blev registreret på lyttebøjer i Øresund. Også her blev der fundet ekstremt hurtig svømning, idet den hurtigste tilbagelagde turen tilbage til Limfjorden på bare 3 dage. Nogle svømmede via Lillebælt og Storebælt tilbage til Limfjorden.
Fælles for havørrederne i Karup Å og Simested Å er altså, at de alle forlod Limfjorden hurtigt efter gydningen og havde lange og hurtige vandringer. Havørrederne i vores undersøgelse i Roskilde Fjord havde imidlertid en markant anderledes adfærd, idet flertallet blev i Roskilde Fjord og endda i den indre del af fjorden trods den ekstremt varme sommer. Her vandrede de meget rundt, men ikke langt væk.

Se hele nyhedsbrevet her.

Forskningsprojektet fortsættes i de kommende år 

Det kan du læse mere om her

Overlever smolt bedre ved udsætning om aftenen?

Dette skal det fortsatte forskningsprojekt blandt andet være med til at belyse.

Læs mere her