Sundhedsstyrelsen samler løbende spørgsmål og svar om COVID-19 i takt med, at vi får mere og mere viden om virusset. Hvi du har spørgsmål om COVID-19, er Sundhedsstyrelsens hjemmeside med spørgsmål og svar derfor et godt sted at kigge. Du finder siden her.
Desuden har Sundhedsstyrelsen udarbejdet en Q&A hvor du finder svar på en række spørgsmål angående smitteforebyggelse, selvisolation og udluftning. Du kan læse Sundhedsstyrelsens Q&A her.
Nedenfor kan du læse om, hvilke symptomer, du bør være opmærksom på, hvordan virusset smitter, og om hvad du kan gøre for at forebygge smitte.
Symptomer
- Feber
- Tør hoste
- Ondt i halsen
- Vejrtrækningsproblemer
- Tab af smag- og lugtesans
- Muskelsmerter
Smitte
- Virusset smitter fra person til person
- Smitten sker hovedsageligt ved direkte dråbespredning fra nys eller host eller ved indirekte kontakt, hvor man eksempelvis har hostet eller nyst ned i sin hånd, og derved får spredt virusset ved at røre ved ting eller andre mennesker.
Forebyggelse
For at forebygge og forsinke smitte med COVID-19 er der nogle forholdsregler, du kan tage.
- Vask hænder tit, og brug håndsprit.
- Host eller nys i ærmet eller i engangslommetørklæder.
- Luft ud: Skab gennemtræk 5-10 minutter 4-5 gange dagligt.
- Undgå fysisk kontakt. Ingen håndtryk, kindkys eller kram.
- Vær opmærksom på rengøring. Det gælder både i hjemmet og på arbejdspladsen.
- Hold god afstand til andre mennesker i alle situationer.
Nære kontakter
En vigtig del af forebyggelsen mod yderligere smittespredning er, at nære kontakter til smittede personer lader sig isolere og teste.
Hvis du er nær kontakt til en, der bliver testet posotiv for COVID-19, skal du gå i selvisolation med det samme, så du ikke risikerer at smitte andre. Derudover skal du have foretaget en PCR-test på 4. dagen efter, du senest har haft nær kontakt med den smittede. Endeligt skal du på 6. dagen for seneste kontakt lade dig teste igen i en PCR-test. Dette gælder også, selvom du ikke har fået svar på den første test. Du må først ophæve selvisolationen ved negativt svar på test nummer to.