
Borgere med handicap, sindslidelser eller særlige sociale problemer kan tilbydes botilbud, hvis deres behov for hjælp ikke kan dækkes i egen bolig.
Hvem kan søge?
For at søge om botilbud skal du have betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer og behov for et midlertidigt eller varigt botilbud.
Hvis du har behov for at afklaring, udvikling eller stabilisering af dit funktionsniveau – og dette ikke kan ske i dit eget hjem - kan det være du har behov for et midlertidigt botilbud. Det kan eksempelvis være for at genskabe din evne til at bo i din egen bolig eller det kan være for at afklare, hvilken boligform der vil være den rigtige for dig fremadrettet.
Hvis du har længerevarende behov for omfattende hjælp til almindelige daglige funktioner og pleje, kan det være, at du har behov for et længerevarende botilbud, som understøtter udviklingen og vedligeholdelsen af dine kompetencer.
Tilbuddets indhold
Både ved bevilling af midlertidige og længerevarende botilbud yder Halsnæs Kommune støtte efter princippet om, at du i videst muligt omfang tager ansvar for dit eget liv, og udvikler og vedligeholder dine evner til dette. Indholdet i tilbuddet vil blive tilrettelagt afhængig af dine behov.
Botilbud i Halsnæs Kommune
Halsnæs Kommune har 2 botilbud: Midgården og Trekløveret samt Bofællesskabet Fjorden.
Midgården
Midgården er et botilbud til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne med et stort hjælpebebov. Midgårdens borgere skal typisk have fuld hjælp til alt såvel til almindelig daglig levevis og i sociale sammenhænge. Midgården er opdelt i 4 boenheder med hver 7 beboere, og en fællesdel. På Midgården findes også et daghjem.
Trekløveret
Trekløveret er et leve- og bofællesskab for voksne mennesker med fysisk/psykisk funktionsnedsættelse. Den pædagogiske indsats tager udgangspunkt i den enkelte borgers individuelle støttebehov. Der er forskellige 7 forskellige boenheder under Trekløveret i Ølsted, Frederiksværk og Liseleje. I Ølsted ligger også Trekløverets Aktivitets- og Kulturhus (TAK).
Der foretages tilsyn på botilbuddene. Her kan du finde de seneste tilsynsrapporter for Midgården og for Trekløveret.
Derudover har kommunen nogle lokale boliger til rådighed, hvor du kan bo i en midlertidig periode, og hvor du kan få socialpædagogisk støtte efter Servicelovens § 85.
Halsnæs kommune vil så vidt muligt tilbyde dig en lokal løsning.